Dømt til Familehund

Dømt til familiehund !

Jeg har været på kursus med Anders Hallgren, svensk menneske - og hundepsykolog. Han kunne holde en forsamling vågen i 2 dage, selv lige efter frokost, så det siger lidt om hans evne til at formidle alle hans guldkorn. Jeg vil prøve at indvie dig i nogle af hans betragtninger og erfaringer, som kom i løbet af weekenden.

Overskriften for kurset var drivkraft og motivation, lederskab, smerte og problemadfærd. Min overskrift dækker over, at Anders brugte mange illustrative historier fra det virkelige liv på at forklare, at det ikke altid var hunden, der var problemet, men føreren/familien!

 

Drivkraft er hundens motor. Det er hundens medfødte energiniveau. Det er meget svært at øge, men umådelig let at mindske.

En af de ting man kunne øge drivkraften (driven) med, er regelmæssig motion. Jo bedre form hunden har, desto mere drive. Motivationen derimod er hundens vilje til at arbejde, og det kan vi meget let både øge og mindske.

Alt for tit oplevede han at man gik for meget op i præstation og glemte motivationen.

Den bedste måde at dræbe en hunds motivation på, er en dominerende fører (illustreret med Hallgrens arbejde med redningshunde i Califonien, hvor nogle førere var så fixerede på, at deres hund var lydig og lystrede mindste vink, men desværre blev mange af disse hunde tidligt kasserede, fordi de ikke kunne arbejde selvstændigt).

 

Det der er målet med vores hunde er et team, og vi er nødt til at se noget mere på os selv:

-Er jeg kontrollerende eller stoler jeg på min hund?

-Husk det at rose sin hund hele tiden også er en form for kontrol.

-Stiller jeg for store krav til min hund, så den mister tilliden til mig, fordi jeg har et præstationsbehov !!!

Det er spørgsmål man skal stille sig hvis man vil noget med sin hund. Det er umådelig vigtigt at tilpasse sig den enkelte hund.

 

 Hunden skal være top motiveret (dvs. den må ikke være sulten eller tørstig, den skal være velluftet, veludhvilet, have tid til at hilse på træningsfællerne og deres mennesker, lære træningspladsen at kende).

Og så skal godbidderne være superlækre og /eller anden uimodståelig belønning (bold, grankogle m.m).

Derudover skal hunden være varmet op inden træningen begynder. Det kan jo undre, at vi er så opmærksomme på, at sportsfolk og vi selv er varme inden træningsstart, men vores hunde de tages direkte ud af bilen, og så skal der arbejdes. Ikke mærkeligt, at mange hunde er "krop umulige" når de er på træningspladsen, men ok ved hjemmetræningen. Vi glemmer jo at hunden skal igennem sine opvarmnings- og hilseritualer først. HAR DU tænkt over det? Mange på kurset lavede i hvert fald et notat med fed streg under, for selv garvede trænere forsynder sig vist meget ofte mod denne regel! Undertegnede inklusive!

 

Desuden pointerede han, at hundeførere burde bruge "mundtape" når de træner hund. Al den snak, både ros, ris og vejledning var/er årsag til hjælpeløse hunde. Hunden mister ganske simpelt motivationen (går død), når føreren hele tiden knævrer løs.

Jeg prøvede straks på Tascha og Pil i feltsøg, da jeg kom hjem, og rigtigt. Hvis jeg holdt min mund og lod hunden arbejde på sin måde, fandt de tingene lige så hurtigt, som når jeg stod og dirigerede. Der faldt kun ros og belønning af, da tingen var afleveret, og begge hunde var pavestolte - inklusive mig.

 

En anden bemærkning Hallgren kom med var: "at jo flere redskaber (halsbånd, liner, tvangsremedier, bur , mad mm.) man skal bruge i sin træning, desto dårligere træner er man! Klikker og små lækre belønninger er ok.

 

Minipauser var et begreb, som vi skulle være opmærksomme på, hvis træningen skal lykkes. Hjernen - både hundens og vores - behøver variation, og at det sker ved bitte små pauser. Vi kender det alle. Vi træner en øvelse og lige pludselig vil hunden ikke mere. I stedet for at blive irriterede og rise, så vent nogle sekunder (10-15) og prøv igen. Lige pludselig kommer øvelsen igen og ofte bedre.

 

Emnet godbidder blev også vendt: Belønning timet rigtigt har en positiv effekt på motivationen. Støder man på argumentet "min hund skal ikke have godbidder" så mener Hallgren at "godbidder er enormt forstærkende, fordi det får hunden fokuseret. Men samtidig skal man skelne nøje mellem indlæring og præstation. Man bruger godbidder til indlæringen men ikke for præstationen - det er belønningen i sig selv!

 

Hvis motivationen skal holdes oppe er det meget vigtigt at stoppe i tide, for hunden skal tigge om mere når man stopper. Desuden skal man give den tid til at tilfredsstille alle sine andre behov (snuse, hilse, hvile, spise, drikke, lege, kæle og gøre sig ren) inden den skal arbejde - ellers dræbes motivationen.

 

Hallgren pillede også en del ved lederskabsbegrebet. Det burde erstattes af lærerskab. Hunden er ikke karrierestræbende, det er kun os mennesker der er det. Vi skal tænke mere motivation end præstation!

For år tilbage brugte man ordet lederskab til at dække over fysisk vold, nu bruger vi det til at dække over psykisk tortur! Godt nok forsøger vi at forstå og behandle vores hund ud fra et etologisk perspektiv, vi er medlemmer af flokken og vil være "alfadyret". Er der så noget der mislykkes/hunden ikke lystrer vores kommandoer, tolker vi det som manglende lederskab. Men siger Hallgren - hvor korrekt er det? Og skal vi være "alfadyret"? Skyldes adfærds-problemer manglende lederskab og at vi forkæler vores hunde? Det findes der ingen videnskabelig belæg for. Det gør der til gengæld for det modsatte - vi har overvurderet, overdrevet og misforstået lederrollen. 

 Det vi gennem tiderne har kaldt lederskab, er blot øvelser som vi har lært vores hund, for at den kan indordne sig i familien (lad ikke hunden tage initiativ, ikke hoppe ud af bilen før tilladelse, spis før hunden, sidst ind og ud ad døren. mm) -åndelig tortur. Alle disse råd bunder i misforståelser af ulvens adfærd, fordi man lavede studier over sammenbragte ulve i fangenskab, som jo selvfølgelig har en anden adfærd, end hvis en flok vokser op i fri natur.

 

Desuden har man også brugt at drage paralleller mellem høns og ulve i adfærdsstudier. Herefter kom Hallgrens konklusion: Det linære heraki man ser hos høns, gælder kun høns og så lige militæret. De seneste års studier af ulve har vist, at der ikke er ret meget rangorden hos vildt levende ulve. Flokken består som regel af et forældrepar med tilhørende hvalpe i forskellige aldre. Forældrene er PASSIVE LEDERE, de bruger ikke magt.

Aggression, rangorden og lederskab er slet ikke naturligt koblet sammen i en flok, thi det er forstyrrende for sammenholdet. Disse begreber eksisterer kun i fangenskab og i en sammenbragt flok. Som Anders sagde: "fordi man ikke har valgt hinanden, og man kan ikke komme væk, hvis individet ikke passer til flokken, den må indordne sig eller kanøfles" (magtanvendelse). Ja det er så sandt som det er sagt, det gav stof til eftertanke.

 

I dag er manglende lederskab blevet en "diagnose", men en dårlig diagnose efter Hallgrens mening. Det der bliver beskrevet som dårlig/manglende lederskab, er i stedet manglende træning og misforståelser!

Hallgren kom med et eksempl: Hvis hunden knurrer ved madskålen, må den ikke vinde ved at man fjerner sig. Det eneste hunden kan vinde er imidlertid TILLID, og den kan kun vindes ved, at man i stedet for at skælde ud og tage madskålen, gang på gang lægger noget lækkert i skålen mens hunden spiser, man kommer med noget positivt, hvorved aggressionen mindskes.

 

Lad ikke hunden tage initiativ til noget selv, tal ikke til den når du kommer hjem, gå først ud ad døren, ja vi kender dem alle. Det er alt sammen med til at dræbe hundens motivation, som i yderste konsekvens kan føre til INDLÆRT HJÆLPELØSHED! - ups, det var jo ikke lige det der var meningen.

Faktorer som genetik (raceforskelle), erfaringer (f.eks. overfald), oplevelser af frustration (fører dirigerer hele tiden, hiver hunden af sporet, indespærring  mm.), stress (pinde/boldkast, tæve i løbetid), og sygdom/smerte (især hvis det opstår efter 3-4 års alderen), kan sænke tærsklen for aggression. Ligeledes kan manglende eller nedsatte sanser (f.eks. hos gamle hunde)  og beskytterinstinkt (hvalpe, syge i flokken) medføre lavere aggressionstærskel og gøre hunden forsvars- eller angrebsberedt.

Hallgren gav et eksempel på en mand der var ude og lufte hans to schæfere, der var kendt som elskelige og venlige over for alle. Men på turen falder føreren om på gaden med et hjerteanfald. Alle der forsøgte at hjælpe manden blev mødt af 2 frådende hunde. Det lykkedes dog falck at fjerne hundene og redde manden. Hundene blev selvfølgelig udråbt til frådende vilddyr i pressen. Men det der skete var jo blot, at de beskyttede flokkens svage medlem.  Dette ses også hos vilde ulve, hvis et medlem er sygt.

Hallgrens konklusion: Får du et hjertestop, så sørg for at sidde op, så redningsfolk kan komme til at redde dig.

Et ekstra ps: Tænk på hundens våge og beskytterinstinkt, når du ligger ned og hviler ved konkurrencer og hunden er hos dig. Den vil ikke hvile men våge, og altså ikke være afslappet mellem øvelserne. Så sid op og hvil, så hunden også kan hvile.

 

Hallgren kom også med en lidt tankevækkende statistik:

Autoritære hundeejere har oftest hunde der er aggressive over for andre hunde. Disse ejere var oftere mænd end kvinder (der er noget vi kvinder er bedre til).

80 % af problemadfærd hos hund - især når den opstår efter 3 års alderen - skyldes smerte.

 

I det hele taget var hunden nogen gange bedre tjent uden ejer. Tænk på den situation hvor du netop har løsnet din hund, fordi du mener jer alene, og så dukker der pludselig en anden løs hund + ejer op i horisonten. Man råber i panik (hundens ører er lukkede for længst) og begynder at løbe efter sin hund, for at forhindre slagsmål. Desværre opfatter hunden det ikke på den måde. Den høre ejeren komme, og tænker juhu, nu kommer opbakningen, så nu kan angrebet sættes ind. Var man i stedet løbet den anden vej og havde kaldt på hunden, og man ville have afledt situationen, hunden ville som Hallgren sagde "nøjes med at lette på hatten for derefter pænt at trække sig tilbage".

Et rigtig godt og spændende kursus med mange sandheder og små historier med stof til eftertanke. Jeg købte bogen Drivkraft og motivation som er grundlaget for kurset, og den kan jeg på det varmeste anbefale at læse, gerne flere gange. For man opdager hele tiden nye vinkler. Hallgren er en meget inspirerende forfatter.

 

 

Helen Vogt