Historie
DcH Brønderslev's Historie
Ægget
Allerede i juli 1944 søgte DcH Brønderslev om optagelse i Landsforeningen. Den 12. juli 1944 bliver DcH Brønderslev anerkendt og optaget i DcH.
Det næste Landsforeningen hører til DcH Brønderslev er i september 1944. Efter at politiet var taget af tyskerne den 19. september 1944, dannedes der kommunale vagtværn rundt omkring, til at løse simple politimæssige opgaver. Alle politiets hundeførere var jo enten internerede eller gået under jorden, så Landsforeningen opfordrede lokalforeningerne til, at lade medlemmerne stille deres hunde til rådighed for disse vagtværn ved eftersøgninger o.l. Den 1. oktober 1944 skriver formanden for DcH Brønderslev (Vilhelm Christensen) til landsformanden og meddeler, at man desværre kun har 4-5 hunde, der vil kunne gøre lidt gavn ved eftersøgninger - der er jo tale om en meget ny forening. På det tidspunkt er der endnu ikke oprettet noget vagtværn i Brønderslev, men bestyrelsen har besluttet at myndighederne, hvis det skulle blive aktuelt, kunne henvende sig til formanden, så ville han skaffe hundene.
Efterfølgende hører man ikke så meget til DcH Brønderslev. Dog afholdes der generalforsamlinger og et par lokalkonkurrencer. I landskonkurrencerne deltager der fra tid til anden hunde fra DcH Brønderslev. og det bedste resultat der opnåedes, var en 4. plads i A-klassen ved landskonkurrencen i 1950.
DcH Brønderslev optræder på Landsforeningens adresseliste for sidste gang den 1. juli 1954. Åbenbart afgår foreningen ved en stille død på grund af manglende interesse. Der findes tilsyneladende intet om opløsning af foreningen.
.
FUGL FØNIKS
Der opstår igen et behov for en hundeførerforening i Brønderslev.
Den 24. oktober 1967 blev der afholdt stiftende generalforsamling på Brønderslev Kro, og så var DcH Brønderslev igen en realitet. Der var mødt 11 interesserede op denne aften. Første formand i DcH Brønderslevs nye æra blev Poul Erik Kristensen. På det første bestyrelsesmøde den 1. november 1967, underskrev bestyrelsen ansøgningen til Landsforeningen om optagelse i DcH.
I starten var pladsforholdene ikke de bedste. Der blev trænet på Markedspladsen og først i halvfjerdserne gav Jagtforeningen lov til at deres areal på Ø. Kærvej måtte bruges til hundetræningen. Det var jo i længden ikke tilfredsstillende, når medlemstallet var støt stigende. I 1983 havde DcH Brønderslev det største antal medlemmer til dato, nemlig 240. I 1985 var der 34 trænere og hjælpetrænere.
Der blev drømt om egen træningsplads, hvor der kunne anbringes et klubhus. Det var også dengang nødvendigt, at kunne pleje det sociale samvær i klubben. I 1973 så det endeligt ud til, at der ville ske noget. Brønderslev Kommune havde et stykke jord ude bag ved PM (Enggårdsvej). Det lykkedes DcH Brønderslev, at få lov til at bruge dette stykke jord i forening med PM's omkringliggende arealer. Så blev der sat "klubhus" op. Det var et gammelt badehus, men det var der. Den rene luksus for foreningen, som ikke tidligere havde haft sit eget.
Huset blev dog hurtigt for lille til det stadigt voksende medlemstal. Så, i 1978 begyndte bestyrelsen at lægge planer om et nyt og større klubhus. Allerede i 1976 var DcH Brønderslev blevet optaget i Idrætssamvirket, så der blev ansøgt om tilskud herfra. I 1979 gik medlemmerne i gang med at opføre det nye klubhus. I starten af 1982 blev der lagt vand ind. Da interessen for at træne hund stadig voksede, blev pladsen hurtigt for trang. Planerne om at bygge til klubhuset begyndte at tage form. På generalforsamling i 1983 godkendte medlemmerne, at der blev bygget til klubhuset. Efter Brønderslev Kommunes godkendelse af planerne, begyndte medlemmerne i maj 1983, at opføre tilbygningen og i november stod den klar.
DcH Brønderslev begyndte nu også at gøre sig gældende på konkurrenceplan. I flere år har der været deltagere fra DcH Brønderslev i landskonkurrencerne, og nogle af dem blev danmarksmestre.
I 1977 prøvekøres et klubblad der fik navnet "Hundeposten". I 1981 blev navnet ændret til "Biddet" og af tekniske grunde blev det senere ændret til "Brønderslev Biddet".
.
SVANEN
Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, heller ikke for DcH Brønderslev. Den store dejlige træningsplads blev snart reduceret. Brønderslev Kommune byggede et rensningsanlæg midt på pladsen og med diverse læbælter, var der ikke meget plads tilbage. Der blev lagt en intermistisk bro over Slagteribækken så vi kunne bruge et stykke jord på den anden side. Vi havde heldigvis også PM's restarealer. Disse arealer var dog noget kuperede og ujævne og i vinterhalvåret stod det meste under vand og is. Rensningsanlægget blev jævnligt udvidet og til sidst var der kun den lille plet tilbage, hvorpå klubhuset lå. Men foreningen indordnede sig. Der blev i alle årene søgt om mere jord, men det lykkedes ikke.
Pludselige en dag var jorden på den anden side af bækken beplantet med træer, vel at mærke uden at DcH Brønderslev var orienteret. Det skulle blive til en lille skov. Så tog pokker ved bestyrelsen, og Brønderslev Kommune blev rendt på dørene i tide og utide. Efter mange, lange og seje forhandlinger, lykkedes det endelig i 2002, at få bevilget et stykke jord ved Stadevej. Dette stykke jord skulle dog deles med Schæferklubben, da den var blevet hjemløs i forbindelse med opførelsen af Rema 1000.
Der blev lavet lokalplan for området, og nu er det officielt udlagt til hundetræning. Arealet er smukt beliggende tæt på Grindsted Plantage og ideelt til hundetræning. Schæferklubben foretrak et lille stykke jord tæt på Grindsted Plantage og satte deres klubhus der. Resten af pladsen bruger DcH Brønderslev. I 2002 trænede nogle få hold på den nye plads. Brønderslev Kommune satte en gammel (ubrugelig) skurvogn op, men den kunne da give lidt læ.
Der var mange spekulationer, drøftelser og beregninger på, hvad der bedst kunne betale sig. Enten at flytte det gamle klubhus eller at opføre et nyt. I værste fald ville det gå i stykker. Begge løsninger ville dog blive så dyre, at foreningen ikke ville kunne klare det. Der blev grublet og tænkt så det knagede. vi medlemmer, der var med da klubhuset blev bygget mente, at det var lavet så det kunne deles, men det lykkedes ikke rigtigt at overbevise bestyrelsen. Men så blev der taget kontakt til gamle medlemmer fra dengang og de mente, at huset sagtens kunne flyttes - hvis ellers det kunne holde. Endelig var der et lyst hoved (Poul Jakobsen), der tog kontakt til et firma, som havde forstand på at flytte huse. Så var prisen pludselig en helt anden, og de ville påtage sig at flytte huset i et stykke og det gjorde de.
Efter sæsonafslutningen i 2002, var der en gruppe ihærdige folk der tog fat op at måle op, grave ud og lave sokkel til den nye placering og afmontere på den gamle plads.
.
SÅ ENDELIG SKETE DET, SOM INGEN HAVDE TROET MULIGT.
Fredag den 3. januar 2003 kl. 13.30 hævede NH løft fra Østervrå lige så let og elegant klubhuset (huset vejede 13,4 ton, vist ikke meget i deres målestok) over på deres blokvogn. Midt i nattens mulm og mørke mødtes en flok hjælpere og tilskuere på den gamle plads (der var hård frost og meget koldt). Det ukristeligt tidlige tidspunkt skyldtes, at politiet havde meddelt, at transporten skulle være afsluttet inden kl. 07.00 af hensyn til morgentrafikken. Den eneste mulighed for at kunne flytte huset var, at vi skulle benytte den nye omfartsvej. Det kunne simplethen ikke lade sig gøre, at køre med den store blokvogn ad andre veje. En flok ihærdige DcH'ere kørte foran og lagde samtlige vejskilte ned og satte dem op igen bagefter. Det sværeste var nok de tre rundkørsler vi skulle igennem. Efter ca. 3 timer og med kun lidt forsinkelse, drejede blokvognen ind på den nye plads, og huset blev med millimeters nøjagtighed anbragt på den nye sokkel, og det holdt.
Der var stadig mørkt, men rigtige DcH'er lader sig ikke kyse. Der blev lynhurtigt lagt døre på kasser, fundet papkrus, tændt stearinlys, og den medbragte kaffe og rundstykker blev fortæret. Det var rigtigt hyggeligt. Det var næsten lyst da vi kørte hjem. Så fulgte nogle hektiske dage for at få det hele gjort klar til standerhejsningen den 19. januar 2003, og igen lykkedes det den trofaste skare at klare opgaven. Resten af året gik med at male, plante og sætte hegn op omkring pladsen og hvad der ellers skulle laves. Nu har vi et rigtigt flot klubhus, - en flot og smukt beliggende træningsplads med udsigt til Grindsted Plantage. Med årene vil læbæltet skærme pladsen for den værste vestenvind og forhåbentlig vil de beplantede "øer" også vokse op, selv om harerne har gjort hvad de kunne for at forhindre dette
.
Status på. 1. januar 2006.
Kirsten Beltoft
